Find det rette center til behandling af misbrug

Hvordan kan man egentlig finde det rette center til behandling af misbrug? Det er et helt naturligt spørgsmål, man kan sidde med, hvad end man selv skal finde behandling, eller om man som pårørende skal finde et sted. 

For at hjælpe dig mere på vej til at finde hjælp til behandling, så kan du læse med her. 

Sådan finder du et center til behandling af misbrug

Som noget af det første er det relevant at kigge på, hvilken type misbrug, som centeret har erfaring med. Det kan nemlig fortælle dig noget om, hvor rustet de er til at hjælpe dig videre. Det er uanset, om der er tale om et alkoholmisbrug, stofmisbrug, medicinmisbrug, ludomani, træningsafhængighed eller andet. 

Det næste du også kan kigge efter er, hvilket personale der er tilknyttet på det center, der behandler misbrug. Det er f.eks. ekstra vigtigt med sundhedspersonale som læger, sygeplejersker m.m., når man skal afruses, og man kommer til at opleve abstinenser. 

Det er selvfølgelig også relevant at se efter, hvordan selve behandlingsforløbet kan laves. Det er f.eks. et stort plus, når der er mulighed for skræddersyede forløb. Det vil nemlig betyde, at der tages højde for, hvilke udfordringer du netop står med. Og det vil være med til at gøre behandlingen af dit misbrug endnu mere effektivt, når du får præcis den hjælp, du måtte have brug for. Hvis du samtidig ønsker gruppeforløb, så er det også noget, der kan findes ved flere og flere centre, der behandler diverse misbrug. 

Hvis du f.eks. foretrækker, at du kan være anonym under din behandling, så er det også noget, som flere og flere tilbyder. Derfor kan du også koble dig på et center til behandling af misbrug, som tilbyder anonyme forløb, hvor du bare kan have fuldt fokus på at blive hjulpet godt ud af dit misbrug.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *