Hvorfor taler vi lige pludselig så meget om persondata?

Det er underligt, hvordan nogle udtryk stort set aldrig har været benyttet i det danske sprog, selvom bestanddelen, som udtrykket gemmer sig bag, har været der længe, og så eksploderer snakken pludselig om det!

Kunne man se det over et skema, så ville det pludselig give flere hundrede procents stigninger i forhold til tidligere, hvor man stort set ikke snakkede om det, og i dette tilfælde mener vi udtrykket med “persondata”.

Hvorfor er det lige pludselig blevet så meget in at tale om, og hvad betyder udtrykket?

Lad os starte med det sidste først: Persondata er alt fra de personlige oplysninger fra dit CPR-nummer til din mailadresse; det er data, der handler om dig og beskriver dig.

Den slags giver vi ud nogle gange, når det handler om, at vi bruger vores Dankort til at betale med, til at vi giver vores mailadresse ud til at modtage nyhedsbreve og kommunikerer med det offentlige over nettet.

Netop digitaliseringen har gjort, at mange af de her data bliver sendt rundt over nettet konstant, men det fører så også med sig, at den slags ting kan hackes af andre.

Derfor videre til den anden del: dette er desværre sket i flere tilfælde, hvor personfølsomme informationer om private mennesker er blevet delt ud, hacket eller nået videre til en part, som man ikke har givet samtykke til, skal have adgang til de informationer.

Således har man i nyere tid blandt andet lavet en persondatalov, som skal beskytte os almindelige borgere for, at andre kan få fingre i de oplysninger om os.

Dette betyder blandt andet konkret, at der er begrænsninger for, hvor længe nogle virksomheder og andre instanser må gemme og lagre informationer om os.

Skulle man ende i en uheldig sag, hvor ens personlige informationer er blevet misbrugt, så kan det være, at man skal have fat i en persondata advokat.