Plakater til boligen

Mangler du inspiration til, hvorledes du kan peppe din arbejdsplads eller dit hjem op på en kreativ og dekorativ måde? Så skulle du tjekke Sohus udvalg af smukke plakater i høj kvalitet ud. Med plakater kan du få kunst på væggene, uden at det behøver at koste en formue. Og plakater findes i så mange forskellige varianter, at der altid vil være en eller flere plakater, som passer til netop din smag.

Plakater til børneværelset og teenagerværelset

Da plakater er forholdsvis billige, er det en god idé at dekorere barnets værelse med plakater frem for originalt kunst. Plakater kan skiftes ud, i takt med at barnet vokser op og med alderen ændrer præferencer. Det helt lille barn vil være begejstret over plakater med de kendte og elskede figurer fra tv: Teletubbies, Pote Patruljen og Gurli Gris, for at tage et par eksempler fra børnenes verden.

Større børn har andre idoler, og vil også elske Disney prinsesser, actionhelte og popstjerner. Og når børn bliver større, får de også interesser, som for eksempel fodbold eller ridning. Også inden for disse områder kan du finde flotte plakater med såvel heste som kendte fodboldspillere. Når dine børn når teenager-alderen, og der atter kommer nye interesser til, vil plakaterne igen kunne udskiftes og erstattes med nye.

Plakater til køkkenet

Køkkenet er et af de rum, i hvilke vi tilbringer rigtig meget tid, når vi endelig er hjemme. Så hvorfor ikke også dekorere køkkenet med plakater. Det kan for eksempel være billeder af forskellige typer krydderurter, frugter eller grøntsager, og navnene herpå. Kønt, dekorativt og informativt på samme tid! Eller hvad med de klassiske slagterudskæringer på okse, svin eller får? Ud over disse klassiske madplakater, kan du også få sjove plakater med citater fra kendte personer i historien – fra Nietzsche til Piet Hein!

sohu-shop.dk kan du finde alle de sjove, inspirerende og dekorative plakater til samtlige rum.